Piet Holck's List: Enevælde

I 1660 lå landet i ruiner efter krigene mod svenskerne, men kongen nød stor popularitet, og på et stændermøde i København blev det, på trods af modstand fra adelen, besluttet at gøre tronen arvelig og at give kongen enevældig magt. Dette kunne kongemagten gøre med henvisning til de pligter, adelen havde haft siden indførelsen af feudalvæsnet. Det var en magtfordeling, som gav de adelige en række fordele og rettigheder, som de fik for at gøre krigstjeneste. Under svenskekrigene havde den danske adel vist sig helt uduelig i krig, og kun borgernes indsats havde reddet København. Enevælden blev i 1661 formaliseret gennem en forfatning, Suverænitetsakten (Enevoldsarveregeringsakten), underskrevet af repræsentanter for de priviligerede stænder, gejstlighed og adel, og i Danmark én af de ufrie stænder, borgerne, i Norge også bønderne. Suverænitetsakten afløste Frederik IIIs håndfæstning og blev i 1665 selv afløst af Kongeloven.

Med enevældens indførelse mister "den gamle adel" meget af deres indflydelse og flere gamle privilegier afskaffes. En ny række privilegier indføres på den anden side over for en ny type adelsmænd (friherrer), som adles af kongen til gengæld for tro tjeneste i det enevældige system.

Kongeloven var forfatningsloven for den danske enevælde, og den er i europæisk sammenhæng den eneste nedskrevne grundlov for et enevældigt styre. Den blev underskrevet af Frederik 3. den 14. november 1665. Bortset fra bestemmelserne om arvefølgen, regentens kirkelige tilhørsforhold og rigets udelelighed indeholdt kongeloven ingen reel indskrænkning af den enevældige magt. Kongeloven indeholdt:

• Forfatningsbestemmelser (punkt 1-7)
• Regler for et formynderstyre i tilfælde af en mindreårig regent (punkt 8-14)
• Bestemmelser om kongens regeringstiltrædelse og salvning (punkt 15-18)
• Udførlige arvefølgebestemmelser (punkt 19-40).