Piet Holck's List: Demokratiets rødder

• • kleisthenes var statens øverste embedsmand under tyranen Hippias, men fik med spartas hjælp fordrevet han i 510.
• Kleisthenes
• Kleisthenes, ca. 550-500 f.Kr., athensk statsmand af alkmaionidernes slægt. Kleisthenes var søn af Megakles og blev statens øverste embedsmand, archont, i året 525/524 f.Kr. under tyrannen Hippias. Senere måtte alkmaioniderne gå i landflygtighed, men med Spartas hjælp fik de i 510 f.Kr. tyrannerne fordrevet og vendte tilbage til Athen. En magtkamp mellem Kleisthenes og Isagoras, archonten i 508/507 f.Kr., førte til, at Kleisthenes med det menige folks støtte indførte en form for folkestyre, som ifølge Herodot blev benævnt demokrati. Isagoras blev støttet af spartanernes kong Kleomenes og fik en overgang atter drevet Kleisthenes i landflygtighed, men en opstand i Athen mod spartanerne og Isagoras endte med Kleisthenes' og demokraternes definitive sejr.

1 more annotation...

• • Platons elev

• Athens demokrati

• Athens demokrati, det bedst kendte eksempel på et forsamlingsdemokrati i en selvstændig stat af større betydning. Demokratiet blev indført af  Kleisthenes i 507 f.Kr., afskaffet af makedonerne i 322, men genindført flere gange i hellenistisk tid; især i perioder, da det lykkedes Athen at gøre sig fri af det makedonske overherredømme.

   

   

  Ideologi

   

  Demokrati var i oldtiden en omstridt og ofte kritiseret styreform og ikke som i moderne tid opfattet som et uomtvisteligt gode, som alle foregiver at stræbe efter. Men de athenske demokrater mente ligesom nutidens, at demokrati var uløseligt forbundet med idealerne frihed og lighed.
• • Demokratiet blev indført af Kleisthenes i 507fk.
    Athens demokrater mente at demokrati var forbunder med idealerne frihed og lighed.
    Demokrater mente at at hele befolkningen skulle have mulighed for at deltage, mens Platon og Aristoteles mente at flertallet af fattige ikke skulle.

• Det græske ord demokratia er sammensat af demos 'folk' og kratos 'vælde'. Demokraterne selv opfattede demos som "hele folket", dvs. alle borgere på folkeforsamlingen, hvorimod demokratiets kritikere, især filosoffer som  Platon og  Aristoteles, fortolkede demos som "det menige folk", dvs. det uvidende flertal af fattige, som på folkeforsamlingen af demagogerne kunne overtales til at udplyndre de velhavende og majorisere de veluddannede.

   

  Demokraternes fundamentale ideal var frihed (eleutheria), som havde to aspekter: Den politiske frihed, dvs. alle borgeres ret til på skift at deltage i statens styrelse, og den personlige frihed, dvs. alle borgeres ret til at leve efter forgodtbefindende uden indblanding fra statsmagtens side. Ytringsfriheden var et vigtigt aspekt af den personlige frihed. Filosofferne opfattede den personlige frihed som et misforstået ideal, der førte mennesket væk fra livets egentlige mening: at finde og udfylde sin plads i samfundet.

   

  Lighedsidealet byggede ikke på den antagelse, at alle var lige, skønt filosofferne gerne kritiserede demokraterne for dette synspunkt, men at alle skulle have lige politiske rettigheder (isonomia), specielt lighed i retten til at tale på de politiske forsamlinger (isegoria) og lighed for loven. Der var intet tilløb til at udvide lighedsbegrebet til også at omfatte økonomisk og social lighed.

2 more annotations...

• • krigen som førte til en masse og medførte at Thukydid fik en bøde, og prøvede at gemme sig.. men til sidst døde af pest.