Ellen Kathrine Hansen fra Arkitektskolen Aarhus fortæller om Projekt Active House, som er udviklingen af et hus, der både producerer mere energi, end det forbruger, og samtidigt har et godt indeklima. Forelæsningen varer 21:16 min.
"The 4th revolution" er en film af det tyske produktionsselskab fechnerMedia. Filmen handler om udnyttelsen af nye energiteknologier som del af en demokratisk proces, hvor borgerne selv bliver ejere af energiproduktionsfaciliteterne, solenergitage ol. Websitet indeholder en 8 minutters trailer til den længere film. Produktion: fechnerMedia. År: 2010.
Europakommissionens skoleportal om energi. Websitet er opdelt i kategorier og bl.a. et "Vocational Training Corner" (til EUD) samt masser af inspiration til øvrige grupper fra grundskole til gymnasium.
DR sætter i dette afsnit af Magasinet Penge fokus på resursekrisen, der lurer forude. Industrien mangler råvarer og der skal flere planeter til at opfylde verdens behov for råvarer i fremtiden. Desuden en god introduktion til vugge til vugge-/cradle to cradle-tankegangen.
Grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner over hele Europa inviteres til at deltage i denne spændende konkurrence. Skolerne kan vinde priser for deres resultater med at spare energi. Den anden runde er nu åben - I kan indsende jeres bidrag indtil maj 2012.
Forskningsinitiativet Catalysis for Sustainable Energy (CASE) på DTU udgav 1. juni 2011 undervisningsmaterialet 'Energi på lager', der retter sig mod fysik/kemi-undervisningen i 8.-9. klasse. Formålet er at fortælle eleverne om den forskning, der foregår netop nu inden for vedvarende energi. Gennem tekster, eksperimenter og film præsenteres eleverne for teknologier og forskningsresultater, der kan være med til at løse de energiudfordringer, deres egen fremtid bliver præget af.
Skolekampagnen "Find Energien" er et tilbud til landets kommuner om hjælp til at få elbesparelserne i hus på kommunens folkeskoler. Kampagnen inkluderer en lang række materialer, og værktøjer, herunder Elsparestafetten fra Elsparefonden samt "skolens" og "forvaltningen" værktøjskasse til energisparetiltag.
CASE står for Center for Applied Science in Education og er et 3-årigt projekt støttet af Industriens Fond med 4,3 mill. kr.
Målet med projektet er, at der skal udvikles 30 anvendelsesorienterede undervisningsforløb fra 0. klassetrin til 3.g i et tæt samarbejde mellem skoler, virksomheder og Naturvidenskabernes Hus. Med projektet vil vi omsætte en vision om at gøre konkrete tilbud på anvendelsesorienteret undervisning tilgængelige for landets lærere i både grundskole og gymnasium og som vil gøre deres undervisning sjovere, nemmere og mere udbytterig for eleverne.
Virksomhedernes teknologi og anvendt naturvidenskab som drivkraft for ny undervisning.
Naturvidenskabernes Hus har indgået partnerskabsaftale med en række private industrivirksomheder om samarbejde og udvikling af spændende nye undervisningsforløb med udgangspunkt i virkelige problemstillinger. Det drejer sig om Grundfos, Danfoss, Orbicon, Arla og Danisco.
På denne hjemmeside fra Det økologiske Råd finder du en række publikationer om energieffektivt byggeri. Producent: Det Økologiske Råd.
Rapporten indeholder en kortlægning af VE-løsninger til bygningsintegreret el- og varmeproduktion på det danske marked. Den giver et overblik over produktudbuddet af bygningsintegrerede standardløsninger, herunder hvilke bygninger og beklædningsmaterialer de egner sig til, samt hvilken energiproduktion og økonomi løsningerne giver i sammenligning med påmonterede løsninger. Producent: Det Økologiske Råd. Forfatter: Søren Dyck-Madsen og Martin Risum Bøndergaard.
Artikel fra den 13. januar 2010 om produktion af cement. Cementindustrien står for 8 procent af verdens CO2-udledning. Ved fremstilling af cement varmes kalk og ler op til 1500 grader. Denne proces kræver et stort energiforbrug. Samtidig udskiller kalken, som er en naturlig forekommende stenart, store mængder CO2, som ellers er bundet i kalken. Der forskes derfor i, hvordan energiforbruget kan reduceres, og hvordan det sikres, at der under forbrændingen dannes så rene gasstrømme, at CO2'en kan opsamles og herved deponeres., Årstal: 2010, Producent: Videnskab.dk
Hjemmeside hvor Peugeots indsatser overfor klimaet og miljøet beskrives. Siden indeholder beskrivelser af klimavenlige og miljøvenlige teknologier. Desuden findes 13 gode råd til, hvordan man som billist kan køre længere på literen., Årstal: 2009, Producent: Peugeot Danmark
Hjemmeside med viden og værktøjer der kan hjælpe til at spare på strømmen. På hjemmesiden findes lister og oversigter med de mest energirigtige produkter, udstyr til besparelser, online beregningsværktøjer og gode tips til en energirigtig adfærd., Producent: Elsparefonden
Hæftet angiver konkrete forslag til lovændringer m.v., som kan fjerne barrierer for energibesparelser i boliger. Energiforbruget i bygninger udgør næsten halvdelen af det samlede danske energiforbrug og koster virksomheder og forbrugere 50 mia. kr/år. Der er beregnet et besparelsespotentiale på ca. 30% med kendt teknologi i eksisterende bygninger og yderligere 30% ved videreudvikling af løsninger. En række af forslagene i hæftet retter sig særligt mod etageboliger, mens andre er ligeså relevante for parcelhuse. Endelig er enkelte også relevante for kontorer og offentlige institutioner., Årstal: 2007, Forfatter: Johan Nielsen, Producent: Det Økologiske Råd
Hjemmeside udviklet af Klimaændringer og Innovation i Byggeriet - Region Sjælland (KIBS), som er et udviklingsprojekt, som har til formål at bidrage til dialog, kompetenceudvikling og innovation blandt regionens virksomheder, institutioner samt planlæggere og brugere, så de står rustet til fremtidens klima-, energi- og miljøkrav. Hjemmesiden sætter fokus på innovative tiltag i byggeri og byplaner og har eksempler fra flere kommuner på kommunal planlægning, som tilgodeser klimavenligt byggeri og bæredygtige håndværksløsninger i form af eksempelvis byggeri med genbrugsmaterialer., Producent: Klimaændringer og Innovation i Byggeriet - Region Sjælland (KIBS)
Temahæfte der sætter fokus på naturen som redskab i kampen mod klimaforandringerne. Som eksempel nævnes vådområder, som kan være med til at bremse den øgede vandmængdes vej gennem landskabet. Bynær natur kan desuden tilbageholde 70% af nedbøren i et byområde. Herudover gives der eksempler fra udlandet, hvor grønne tage på byggerier er et vigtigt redskab i klimaarbejdet. I Canada har man således beregnet, at et grønt tag på 1000 kvadratmeter kan spare 1780 tons CO2 på et år., Årstal: 2009, Producent: Danmarks Naturfredningsforening
En film som giver en kort introduktion til de energivenlige løsninger, som Danmark har bidraget med i energiforskningen. Filmen kan downloades fra hjemmesiden., Årstal: 2009, Producent: ConsiderDenmark.com
Hjemmeside med adgang til tre film om klima, miljø og energi. Filmene er en del af Den digitale Danmarksfilm. Filmene er gratis og kan bruges i undervisningssammenhænge., Producent: Energibyen Frederikshavn
Temanummer nr. 17 2009 handler om de nyeste energiteknologier. Læs bl.a. om hvordan man kan bygge huse af småt brændbart, om brintdrevne trucks og CO2 som pumpes i undergrunden for at pumpe olie op., Årstal: 2009, Producent: Danmarks Tekniske Universitet
Hjemmesiden handler om, hvordan man som deltager kan sætte 'grønne fodspor'. Roskilde Festival prøver sammen med festivalgængerne at sende et signal til omverdenen om, at det globale klima skal tages alvorligt. Kampagnen hedder "Green Footsteps" og stiller skarpt på, hvordan Roskilde Festival kan tage sin del af ansvaret for at løse de kommende klimaudfordringer. Publikum inviteres til at være en aktiv del af kampagnen ved at sætte deres egne 'grønne fodspor'. Materialet kan bl.a. bruges til diskussion af, hvordan events og forbrug kan gøres grønt, samt hvorfor virksomheder med fordel indarbejder sådan en praksis i deres CSR (Corporate Social Responsibility). På hjemmesiden kan man se, hvilke tekniske klimavenlige løsninger der bruges., Årstal: 2009, Producent: Roskilde Festival
Hjemmeside udgivet af Videncenter for energibesparelser. På hjemmesiden er der viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det er videncentrets ambition at servicere byggeriets parter og medvirke til, at de opnår styrkede kvalifikationer og incitamenter til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger., Årstal: 2009, Producent: Byggeri og Energi