EMU Danmarks undervisningsportal
20 items | 6 visits
Inspiration til bæredygtig byudvikling.
Updated on Jun 21, 12
Created on May 22, 12
Category: Schools & Education
URL:
C40 Cities er et engelsksproget website med mange cases og fakta centreret omkring bæredygtighed fra en række byer inden for emner. Hver enkelt by har fx en række case studies, der kan bruges i opgaver eller som debatoplæg.
Skybrud og "monsterregn" er noget, vi bliver nødt til at leve med i fremtiden. I hæftet kan du læse om, hvilke problemstillinger forskere på Det Natur- og biovidenskabelige Fakultet arbejder med. Hæftet kan fx supplere en debat og aktiviteter om bæredygtige byer.
Aktiviteten "Byplanlægger for en dag" fra Skoletjenesten ved Københavns Universitet lægger op til at eleverne arbejder med bæredygtige byer
Med udgangspunkt i konkrete projekter fra nærområdet på Frederiksberg og i brokvarterene, udfordres eleverne, der - bevæbnet med gps-smartphones og model-byggeklodser - sendes ud i felten som byplanlæggere for en dag.
Aktiviteten er udarbejdet i samarbejde med - og Biovidenskabelige Fakultet, Center for Skov & Landskab.
Klimaplanen for København viser, hvad der skal sættes i gang for, at København kan blive verdens første CO2-neutrale storby. Det er en helhedsplan og en samling af konkrete mål og initiativer indenfor fire spor: energiforbrug, energiproduktion, transport og Københavns Kommune som klimavirksomhed. Planen indeholder tiltag på områderne for energiforbrug, energiproduktion, mobilitet, klimavirksomhed, økonomi og investeringer. Planen forventes at blive vedtaget endeligt i august 2012.
Aarhus Kommunes klimastrategi for 2012-2015 indeholder en detaljeret gennemgang af kommunens indsatser og tiltag på klimaområdet. Her finder du fx CO2-regnskaber og mål for reducering af udledninger. Brug fx strategien som case for klimapolitiske tiltag.
Aalborg Kommunes klimastrategi for 2012-2015 indeholder en detaljeret gennemgang af kommunens indsatser og tiltag på klimaområdet. Her finder du fx CO2-regnskaber og mål for reducering af udledninger. Brug fx strategien som case for klimapolitiske tiltag.
Albertslund Kommune udarbejder grønt regnskab over byens ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. På hjemmesiden kan du se mere specifikke opgørelser for ”Albertslund”, ”Institutioner”, ”Borgere” eller ”Erhverv”, ligesom du kan finde Albertslund Kommunes CO2 regnskab. Alle institutioner og boligområder har også deres eget regnskab på hjemmesiden.
Albertslund Kommune er desuden EMAS-certificeret og arbejder systematisk med miljøledelse.
Professor Svend Svendsen fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU Byg, fortæller her, hvordan nulenergihuse kan realiseres i både nybyggeri og renovering ved brug af energibesparende løsninger i kombination med vedvarende energi. Forelæsningen varer 15:45 min.
Arkitekt Poul Bæk Pedersen fortæller om de arbejdsprocesser og den værktøjskasse, som han bruger til at udvikle en mere kompakt og bæredygtig bytype. Forelæsningen varer 20:56 min.
Arkitekt Kasper Guldager Jørgensen fra arkitektfirmaet 3XN taler her om tegnestuens arbejde for at skabe bæredygtig arkitektur med fokus på udvikling og anvendelse af fremtidens grønne materialer. Forelæsningen varer 20:45 min.
Ellen Kathrine Hansen fra Arkitektskolen Aarhus fortæller om Projekt Active House, som er udviklingen af et hus, der både producerer mere energi, end det forbruger, og samtidigt har et godt indeklima. Forelæsningen varer 21:16 min.
Bæredygtige Byer formidler viden om bæredygtig planlægning og udvikling af danske og internationale byer. Hjemmesidener indeholder lærerige eksempler på bæredygtige cases fra hele verden, og har bl.a. temaer om energi, transport, vand, fødevarer, grøn by, social by, affald, byggeri, masterplaner, uddannelse, sundhed og økonomi.
Center for Strategisk Byforskning er et forskningscenter uden mure, som ud fra et tværfagligt og helhedsorienteret perspektiv sætter fokus på byens muligheder og udfordringer. Centret har siden dets etablering i 2004 høstet mange forskningsresultater, der på forskellig vis belyser byens arkitektur, planlægning og de socio-rumlige forhold.
BY X er Københavns Kommunes kompetencecenter for inddragelse af børn og unge i byens bæredygtige udvikling. BY X fungerer som ramme for dialog og samarbejde mellem børn og unge, kommunens forvaltninger og alle de øvrige aktører, som arbejder med byudvikling. Formålet er at inddrage børn og unge i konkrete projekter og udviklingsforløb, hvor de kan bidrage med reel værdi og være med til at kvalificere projekter sammen med byens projektudviklere og projektholdere
Naturstyrelsen har fået lavet fem rapporter om bæredygtige byer: Forskningsrapport om den sund by, Forskningsrapport om den blå by, Forskningsrapport om den tætte by, Forskningsrapport om den grønne by, Internationale eksempler på bæredygtig løsninger i byerne.
Grønt Flag Grøn Skole er et landsdækkende undervisningsprogram for bæredygtig udvikling for alle grundskoler i Danmark. Det grønne flag symboliserer, at skolen har gennemført et omfattende undervisningsforløb af høj kvalitet og opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Grønt Flag-aktiviteterne koordineres af friluftsrådet og er finansieret af Miljøministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning.
I Danmark deltager over 300 skoler i netværket og ca. 150 skoler får hvert år det grønne flag som synligt tegn på, at de har gennemført et miljøundervisningsprojekt for hele skolen af høj kvalitet.
Grønt Flag Grøn Skole tilbyder en ramme - et koncept, der gør det lettere for danske skoler, at leve op til trinmål og slutmål i den danske folkeskolelov.
Grønt Flag Grøn Skole tilbyder et undervisningsmateriale til en række temaer, der gør det lettere at gennemføre miljøundervisningsprojekter.
Når projektet er gennemført og godkendt erhverver skolen det grønne flag som et symbol på miljøundervisning af høj kvalitet.
Arkitekt Boris Brorman fra Arkitektskolen Aarhus fortæller, hvordan klimaudfordringen og hensynet til de begrænsede ressourcer og sårbare naturværdier indfluerer på den bæredygtige udvikling. Forelæsningen varer 19:34 min.
Klimatilpasningsportalen præsenterer viden om klimaændringer og klimatilpasning inden for en række temaer.
Informationen henvender sig til både borgere, kommuner og erhvervsliv. Det er muligt at finde information om den nyeste forskning og udvikling inden for klimatilpasning i og uden for Danmark.
Portalen indeholder desuden nyheder om klimatilpasning og en række konkrete eksempler på tilpasning.
Arbejdet med portalen er forankret i Task Force for Klimatilpasning i Naturstyrelsen og sker i et tværgående samarbejde med en række ministerier, styrelser og interessenter, herunder Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Foreningen Dansk Byøkologi har i perioden 1998-2005 været faglig sparringspartner for Dansk Center for Byøkologi og stedet, hvor de byøkologiske aktører samles og udveksler erfaringer. Foreningen er et netværk af kommuner og andre offentlige myndigheder samt rådgivere, forskere, boligselskaber, virksomheder, græsrødder og andre interesserede.
Skov & Landskab ved Københavns Universitet har de seneste år afholdt konkurrencen Design din by. Dette er websitet for 2012.
EMU Danmarks undervisningsportal
20 items | 6 visits
Inspiration til bæredygtig byudvikling.
Updated on Jun 21, 12
Created on May 22, 12
Category: Schools & Education
URL: