Grønt Flag Grøn Skole er et landsdækkende undervisningsprogram for bæredygtig udvikling for alle grundskoler i Danmark. Det grønne flag symboliserer, at skolen har gennemført et omfattende undervisningsforløb af høj kvalitet og opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Grønt Flag-aktiviteterne koordineres af friluftsrådet og er finansieret af Miljøministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning.
I Danmark deltager over 300 skoler i netværket og ca. 150 skoler får hvert år det grønne flag som synligt tegn på, at de har gennemført et miljøundervisningsprojekt for hele skolen af høj kvalitet.
Grønt Flag Grøn Skole tilbyder en ramme - et koncept, der gør det lettere for danske skoler, at leve op til trinmål og slutmål i den danske folkeskolelov.
Grønt Flag Grøn Skole tilbyder et undervisningsmateriale til en række temaer, der gør det lettere at gennemføre miljøundervisningsprojekter.
Når projektet er gennemført og godkendt erhverver skolen det grønne flag som et symbol på miljøundervisning af høj kvalitet.
Grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner over hele Europa inviteres til at deltage i denne spændende konkurrence. Skolerne kan vinde priser for deres resultater med at spare energi. Den anden runde er nu åben - I kan indsende jeres bidrag indtil maj 2012.
Hjemmeside med indlæg og nyheder om en række forskellige emner herunder bl.a klima, energi og landbrug. Indlæggene og nyhederne er en del af NOAHs emnedatabase og redigeres af Miljøbevægelsen NOAH., Årstal: 2009, Producent: NOAH
Hjemmeside om forskellige typer af vedvarende energi, herunder vindkraft, biomasse og geotermisk energi., Producent: Dong Energy
Undervisningsavis som bryder med de svære klimatermer og gør klodens udfordringer letforståelige. Avisen giver forskellige bud på klimaløsninger og fokuserer på nye og alternative idéer.
Klassesæt bestående af 30 eksemplarer koster 99 kr., Årstal: 2009, Producent: Ekstrabladet
Energisparetraileren er et mobilt forsøgsværksted med materialer til en række aktiviteter, som sammen med besøgene på anlæggene kan sætte eleverne i gang med fx. at undersøge:
* Hvordan kan solens energi udnyttes?
* Kan man lave sin egen solcellebil?
* Hvordan virker en vindmølle?
* Kan man gemme energien?
* Hvor stort er en teenagers elforbrug?
* Hvordan kan man spare på energien?
Til de forskellige forsøg er der udarbejdet øvelser, som primært er tilpasset 7. - 10. klassetrin.
Traileren kan lånes i forbindelse med lejrskolebesøg eller energidage på Ærø og her vil der være tilknyttet en undervisningsmedarbejder til traileren. Herudover udlånes traileren også til skoler udenfor Ærø., Årstal: 2009, Forfatter: PT Jensen, Producent: Ærø Energi- og Miljøkontor
Hjemmeside med undervisningsmateriale til brug i forbindelse med brint- og brændselscelleforøg. Det er muligt at bestille materialesæt, som illustrerer virkningen af bioenergi i ethanol som brændselsenergi. Desuden findes forskellige brintbil-modeller samt et modulopbygget eksperimentsæt, der er designet til at vise funktionen af vedvarende energi i form af sol- og vindenergi., Producent: Easy Teach
I det Windows-baserede spil skal eleverne skabe en by ved at lave de bedste investeringer i alternativ energi.
Gennem denne proces opnår eleverne viden om de forskellige alternative energikilder og deres tekniske og økonomiske fordele og ulemper. Lærervejledning samt undervisningsmaterialer kan betilles via email. Årstal: 2009. Producent: Young Enterprise.
Hjemmeside som er bygget op i en leksikondel og en laboratoriedel med klimarelaterede emner. Det faglige indhold i leksikondelen er opdelt i temaer og består af artikler, film, spil og billeder. Laboratoriedelen består af et inspirationsmateriale kaldet "Vind med klimaet", som findes på to niveaer. Materialet indeholder idéer til forsøg og eksperimenter. Det er muliigt at bestille eller downloade inspirationsmaterialet fra hjemmesiden., Producent: NRGI, Grundfos og Økolariet
Hjemmesiden www.plastogklima.dk behandler fem emner, hvor plast har en afgørende effekt på klimaet, der kan bruges som cases i undervisningen. De fem emner er: Byggeri og bolig, hjem og hverdag, bæredygtig energi, transport og rejser samt bioplast. Der er også en linksamling, som henviser til mere viden., Årstal: 2009, Producent: Plastindustrien
Hjemmesiden består af et virtuelt bylandskab. Det er muligt at kigge indenfor i bl.a. en bolig og finde information om, hvordan man kan mindske energiregningen og CO2-udledningen. I det virtuelle landskab er det også muligt at klikke på byens vindmøller, solceller på tagene og mange andre emner og finde mere viden om klima og energi. Klima- og energiguiden fungerer også som en portal til en lang række relevante hjemmesider med uddybende viden om klima- og energi., Årstal: 2009, Producent: Energistyrelsen og Klima- og Energiministeriet
Artiklen fra 7. blad 2005 beskriver mulighederne for at udnytte den øgede afsmeltning fra gletsjere til energiproduktion. Energien kan dog ikke lagres, og brintteknologien vil muligvis kunne skabe en mulighed for at aftage overskydende energi i de polare egne. Artiklen kan bruges som afsæt for diskussioner om alternative energikilder og til at snakke om at anvende klimaforandringer til noget positivt., Årstal: 2005, Forfatter: Lars Hasholt, Producent: Illustreret Videnskab
En artikel med tilhørende tv-interview med administrerende direktør Steen Riisgaard. Her bliver Novozymes forretningsmuligheder i USA samt på globalt plan diskuteret, og hvordan det spiller ind på Novozymes mulighed for at lave forretning. Novozymes interesse i dette felt er udviklingen af enzymer til forbedring af biobrændsler og isærdeleshed bioethanol., Årstal: 2009, Forfatter: Jens Nymark, Producent: Børsen tv
I dette nummer af "El & Energi" findes der artikler om et nyt biomassekraftværk ved Odense, energiforbedringer på Sæby svineslagteri, grøn energi som Afrikas vækstmoter og forsøg med decentraliseret energiproduktion primært fra vindmøller. Årstal: 2009, Producent: Dansk Energi.
Hjemmesiden Energitjenesten er blevet til i et samarbejde mellem Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Samvirkende energi- og miljøforeninger (SEK). Energitjenesten yder gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi. Hjemmesiden er delt op i fire områder:
- Spørg om energi
- Skolernes EnergiForum
- Håndværkernes EnergiForum
- Grønne diplomer
Hensigten med hjemmesiden er at fremme energibesparelse i Danmark.
Under Skolernes EnergiForum er det muligt at downloade undervisningsmateriale, samt anvende online-opgaver., Producent: Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Samvirkende energi- og miljøforeninger (SEK)
Artikel fra den 5. februar 2009. I et boligområde i Albertslund har 350 betonbygninger fået monteret en solprisme på taget. Prismet skal sammen med efterisolering af ydervægge gøre boligerne selvforsynende med varme og strøm. Prismet skal vises frem ved klimatopmødet i december. Hans Henrik Høg fra Albertslund Kommune håber, at solprismet kan blive en del af den løsning, der på sigt handler om at gøre sig fri af fjernvarmenettet., Årstal: 2009, Forfatter: Jesper Himmelstrup, Producent: Ingeniøren
I artiklen fra den 19. januar 2009 referer Kent Krøyer fra den amerikanske forsker Mark Jacobsen, der har rangordnet alternative energikilder i forhold til deres gavnlighed for miljø og sundhed.
Det er et tankeeksperiment af konsekvenserne, hvis en enkelt kilde skulle forsyne hele USA med energi., Årstal: 2009, Forfatter: Kent Krøyer, Producent: Ingeniøren
Hjemmesiden indeholder en database med information om økologi og bæredygtighed. Her kan man søge efter klimarelevant materiale. Materialet består af henvisninger og links til hjemmesider og artikler, som kan bruges til undervisningen om klima med en økologisk vinkel. Desuden indeholder siden et "Grønt bibliotek" bl.a. med udgivelser, der handler om klimamæssige aspekter., Årstal: 1997
Artiklen i nr. 8/2008 handler om, at grundstoffet thorium har nogle andre egenskaber end uran, som gør det mindre farligt at arbejde med.
Processen med thorium foregår ved, at kernereaktionerne skal skydes i gang med en protonstråle. Så snart man slukker for strålen, går atomspaltningen i stå. Mængden af radioaktivt affald er mindre end ved et kraftværk drevet med uran. Et thoriumkraftværk kan ikke producere plutonium, der kan anvendes i atomvåben. Forekomsterne af thorium i hele verden er så store, at der menes at være nok til flere tusinde års forbrug. Artiklen kan bruges til en diskussion af forskellige energikilder i fremtiden., Årstal: 2008, Producent: Illustreret Videnskab
Hjemmeside med korte dokumentarfilmklip om konsekvenserne ved klimaforandringerne. Se bl.a. klip om, hvordan isen smelter i Alperne, hvordan London trues af vandmasser, og om hvordan klimaændringerne giver malaria. Filmklippene kan afspilles direkte fra hjemmesiden., Årstal: 2008, Producent: JPtv