16 items | 8 visits
Kvindesynet under det moderne gennembrud.
Updated on Nov 21, 13
Created on Oct 28, 13
Category: Not Categorized
URL:
Emiliehb's List: Projectopgave
-
Nov 18, 13
DANSK KVINDESAMFUND 1871-
Den ældste danske kvindeorganisation, stiftet i 1871. Fra 1885 udgiver af bladet ”Kvinden & Samfundet”. -
Nov 18, 13
Carl Ploug om kvinders kommunal valgret. Mener ikke at man skal give dem det.
-
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888
I februar 1888 blev lovforslaget om kommunal valgret til kvinder, der var blevet vedtaget i Folketinget tidligere samme måned, behandlet for første gang i Landstinget. Dette uddrag stammer fra højrepolitikeren Carl Plougs indlæg, hvor han i skarpe vendinger tog afstand fra forslaget ved blandt andet at påpege, at kvindens plads efter hans mening var i den hjemlige frem for den politiske sfære. Lovforslaget blev nedstemt af Landstinget efter førstebehandlingen
-
-
-
Nov 18, 13
Carl Ploug mener ikke at kvinderne skal have stemmeret.
-
Ved 1. behandlingen af lovforslaget d. 10. februar 1888 holdt Carl Ploug et langt indlæg, hvor han argumenterede imod at inddrage kvinder i det politiske liv. Hans forslag til dagsorden: "Da Landsthinget formener, det hverken vil være i Kvindernes eller i Samfundets Interesse, at der tildeles dem Valgret, gaar det over til Dagsordenen" blev vedtaget og forslaget dermed forkastet.
-
-
-
-
Frem til 1900 stod kampen overvejende om kvinders adgang til uddannelse og selverhverv samt om, at gifte kvinder skulle have rådighed over egne økonomiske midler. I Sædelighedsfejden i 1880'erne tog DK skarpt afstand fra mandlig usædelighed og fra dobbeltmoral.
-
-
-
I 1897 kom der et nyt vielsesritual, hvor de berømte ord Ýtil døden jer skiller« blev indføjet. Og det bliver af flere set som et forsøg fra kirkens side på at ophøje ægteskabets betydning i en tid, hvor befolkningen havde et mere liberalt syn på ægteskabet.
I 1922 og 1925 blev der indført en ny ægteskabslov i Danmark, der gav parterne den frie ret til at blive skilt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 1308 fik skilsmisse det første år med den liberale ægteskabslov.
-
-
-
-
Thit Jensen tilsluttede sig kun delvis det moderne gennembruds kvindefrigørelsesidéer. Hun ville have uddannelse og arbejde, men også kærlighed og moderskab i et traditionelt ægteskab. Denne konflikt mellem den moderne og den gamle kvinderolle udfoldes lige fra debutromanen To Søstre (1903), over Martyrium (1905), Ørkenvandring (1907) og Højeste Ret (1913) til hovedværket Gerd (1918), efterfulgt af Aphrodite fra Fuur (1925).
-
-
-
Thit Jensen var meget engageret i Kvindens frigørelse. Hun mente, at Kvinden havde en ret til at bestemme over sig selv, sin krop og hvor mange børn hun ville have. Noget der vakte temmelig meget påstyr i tiden. Thit´s foredragsrækker omkring frivilligt moderskab kunne fylde forsamlingshusene til bristepunktet.
-
-
-
Georg Brandes den mest indflydelsesrige kritiker i Vesten, der som noget helt nyt forenede forskning og formidling i kritikken.
-
-
-
I Danmark er virksomheder siden april i år forpligtede til at sætte måltal for flere kvinder i bestyrelser og udvikle en politik for rekruttering af kvinder til deres ledelse. Den danske lov, der omfatter de 1.100 største virksomheder og alle statslige virksomheder og institutioner, opererer ikke med et fast mål på 40 %. Her fastsætter den enkelte virksomhed sit eget mål.
-
-
-
-
Kærligheden til det danske landskab, som nationalromantikken vakte, resulterede i mange malerier med danske bøgeskove eller oldtidsminder som <!--TYPO3SEARCH_end--><!--TYPO3SEARCH_begin-->stendysser<!--TYPO3SEARCH_end--><!--TYPO3SEARCH_begin--> og gravhøje. Mange kunstnere fandt desuden inspiration til deres malerier i litteraturen.
-
-
-
1875:
De første kvinder blev indskrevet på Københavns Universitet.
-
-
-
Selvom der ved lov blev indført ligeløn i Danmark i 1976, blev det dog hurtigt klart, at mænd og kvinder langtfra fik det samme med hjem i lønposen. I slutningen af 1970’erne var løngabet på omkring 20 %, hvilket endnu engang fik kvindesagsforkæmperne på banen. For godt nok var der nu indført samme løn for samme arbejde, men i kvindebevægelsen mente man, at der manglede samme løn for arbejde af samme værdi. For hvorfor skulle de traditionelle kvindefag ellers være så markant dårligere lønnet end de traditionelle mandefag?
Trods de spektakulære kampagner i 1970’erne, ligelønskampagner igangsat af bl.a. KAD og HK i 1980’erne og en generel opbakning i befolkningen er løngabet forblevet det samme. Dette førte i 2008 til en række demonstrationer og strejker iværksat af flere grupper af offentligt ansatte, der krævede at lønnen blev hævet betragteligt i de traditionelle kvindefag. Denne forbedring udeblev dog, og i 2012 tjener mænd gennemsnitligt 17-21 % mere end kvinder, hvilket svarer til en gennemsnitlig forskel i livsindkomst på 2 millioner.
Der er mange teorier omkring, hvorfor løngabet ikke ændrer sig. En mulig grund er det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked, hvor mænd typisk arbejder i den private sektor med produktion, mens kvinder ofte arbejder med omsorg i det offentlige. De to områder har historisk set været lønnet forskelligt. Ligeledes kan kvinders større brug af deltidsansættelser og barselsorlov have en negativ effekt på løndannelsen.
-
1 - 16 of 16
20 items/page
List Comments
(0)
List Info