sylvester roepstorff's Profile

We believe that the access to aesthetic space has been exclusive and exclusionary since the establishment of the modern art system, mainly due to the autonomy of the arts and glorification of the so called art genius. Furthermore, western society is primarily based on economical premises and motives such as: self-discipline, optimization, dutifulness and reason. In opposition to that, the aesthetic space is primarily based on the premises and motives of the aesthetic system such as sense, delight and emotion. We want everyone, not only ‘art-genius’, to receive the possibility of experiencing the aesthetic enrichment. Such experience also creates a feeling of liberation from the motives of the economical system in which - according to some theories (Nietzsche, Adorno/Horkheimer, Marcuse, Maffesoli) - we respond to work repressively. We want to reach a larger number than the relatively small number of people finding their way to more or less exclusive experiences of the art system, therefore we work on the stages of everyday life: the nightclub, the conference, the organization, the panel debate, the streets, the festival etc.

Lad mig bare endnu en gang slå fast: Det her lovforslag handler ikke om dem, som sætter byen i brand, det handler ikke om dem, som kaster med sten efter politiet, det handler heller ikke om dem, som på anderledes vis kaster molotovcocktails eller forstyrrer den offentlige orden. Det her lovforslag handler om alle dem, der ikke selv i virkeligheden har gjort noget. Det er et skråplan af den anden verden, når vi hører den ene borgerlige ordfører efter den anden, måske ikke her fra talerstolen, men ude i offentligheden siger, at vi nu altså rammer dem, som sætter København i brand. Nej, dem, der sætter København i brand, er vi alle sammen enige om skal rammes og skal straffes. De skal selvfølgelig væk. Vi vil ikke have, at vores klimatopmøde havner i ragnarok og i bål og brand i gaderne.

Dem, der bliver ramt med det her forslag, er bare ikke dem, der kaster med sten eller kaster med molotovcocktails, det er ikke dem, der sætter byen i brand, nej, det er dem, der måske bare står ved siden af nogle andre, der gør det, og som ikke selv kan dømmes for at have taget aktiv stilling til at være med.

Det er altså ikke dem, der kaster med sten, det ikke dem, der sætter byen i brand; det er bare dem, der står i vejen.

»Der er ingen tvivl om, at et medie som VisAvis skrevet af og om nutidens asyl- ansøgere er et godt forum for de mennesker, der sidder placeret i flygtningelejre. Her kan de komme ud med deres oplevelser, men det er også en måde at få en fornemmelse af den danske debatkultur og lære om demokrati i praksis,« siger Frederik Lauritzen.

Det frivillige foreningsliv er vel nok en af vores samfunds største kulturbærende kræfter. Det er i den lokale amatørteaterforening, mange første gang stifter bekendtskab med scenekunsten, og det er til et af de utallige foredrag og debatarrangementer arrangeret af frivillige, at mange første gang stifter bekendtskab med demokrati for fuld udblæsning. Det frivillige foreningsliv er karakteriseret ved folkeoplysende og sundhedsfremmende aktiviteter arrangeret af borgerne selv. Det er ethvert demokratis drøm, fordi det som bekendt er noget lettere at engagere borgerne, hvis de selv ønsker det.


Derfor skal vi have opfundet en version 2.0 af foreningslivet. I den digitale tidsalder, hvor undersøgelser viser, at vi efterhånden bruger mere tid på elektroniske og digitale platforme end på fysisk socialt samvær, må folkeoplysningen flytte med over i cyberspace. Hvordan bruges internettet og alle de andre interaktive platforme aktivt til at styrke oplysning og demokrati? Det er i sandhed en af en ny kulturpolitiks største udfordringer.


Dansk kulturliv er i krise. Vi er ikke i gang med at opbygge velfærdsstatens kulturelle ben. Vi er ved at afvikle det. Når det drejer sig om offentlige velfærdsopgaver som sygehuse og hjemmepleje, diskuterer man fordele og ulemper ved privatisering.

"We didn't want innovation to be limited only to technology innovation," says Sonal Shah, head of global development for Google.org, the search engine's philanthropic arm, who was a member of the Obama transition project's advisory board and co-chair of the technology working group. "Let's not just make it innovation in terms of broadband or something like that, but also innovation in terms of what civil society is doing."