Skybrud og "monsterregn" er noget, vi bliver nødt til at leve med i fremtiden. I hæftet kan du læse om, hvilke problemstillinger forskere på Det Natur- og biovidenskabelige Fakultet arbejder med. Hæftet kan fx supplere en debat og aktiviteter om bæredygtige byer.
Aktiviteten "Byplanlægger for en dag" fra Skoletjenesten ved Københavns Universitet lægger op til at eleverne arbejder med bæredygtige byer
Med udgangspunkt i konkrete projekter fra nærområdet på Frederiksberg og i brokvarterene, udfordres eleverne, der - bevæbnet med gps-smartphones og model-byggeklodser - sendes ud i felten som byplanlæggere for en dag.
Aktiviteten er udarbejdet i samarbejde med - og Biovidenskabelige Fakultet, Center for Skov & Landskab.
Klimaplanen for København viser, hvad der skal sættes i gang for, at København kan blive verdens første CO2-neutrale storby. Det er en helhedsplan og en samling af konkrete mål og initiativer indenfor fire spor: energiforbrug, energiproduktion, transport og Københavns Kommune som klimavirksomhed. Planen indeholder tiltag på områderne for energiforbrug, energiproduktion, mobilitet, klimavirksomhed, økonomi og investeringer. Planen forventes at blive vedtaget endeligt i august 2012.
Aarhus Kommunes klimastrategi for 2012-2015 indeholder en detaljeret gennemgang af kommunens indsatser og tiltag på klimaområdet. Her finder du fx CO2-regnskaber og mål for reducering af udledninger. Brug fx strategien som case for klimapolitiske tiltag.
Aalborg Kommunes klimastrategi for 2012-2015 indeholder en detaljeret gennemgang af kommunens indsatser og tiltag på klimaområdet. Her finder du fx CO2-regnskaber og mål for reducering af udledninger. Brug fx strategien som case for klimapolitiske tiltag.
Skov & Landskab ved Københavns Universitet har de seneste år afholdt konkurrencen Design din by. Dette er websitet for 2012.
BY X er Københavns Kommunes kompetencecenter for inddragelse af børn og unge i byens bæredygtige udvikling. BY X fungerer som ramme for dialog og samarbejde mellem børn og unge, kommunens forvaltninger og alle de øvrige aktører, som arbejder med byudvikling. Formålet er at inddrage børn og unge i konkrete projekter og udviklingsforløb, hvor de kan bidrage med reel værdi og være med til at kvalificere projekter sammen med byens projektudviklere og projektholdere
Bæredygtige Byer formidler viden om bæredygtig planlægning og udvikling af danske og internationale byer. Hjemmesidener indeholder lærerige eksempler på bæredygtige cases fra hele verden, og har bl.a. temaer om energi, transport, vand, fødevarer, grøn by, social by, affald, byggeri, masterplaner, uddannelse, sundhed og økonomi.
Ellen Kathrine Hansen fra Arkitektskolen Aarhus fortæller om Projekt Active House, som er udviklingen af et hus, der både producerer mere energi, end det forbruger, og samtidigt har et godt indeklima. Forelæsningen varer 21:16 min.
Arkitekt Boris Brorman fra Arkitektskolen Aarhus fortæller, hvordan klimaudfordringen og hensynet til de begrænsede ressourcer og sårbare naturværdier indfluerer på den bæredygtige udvikling. Forelæsningen varer 19:34 min.
Arkitekt Kasper Guldager Jørgensen fra arkitektfirmaet 3XN taler her om tegnestuens arbejde for at skabe bæredygtig arkitektur med fokus på udvikling og anvendelse af fremtidens grønne materialer. Forelæsningen varer 20:45 min.
Arkitekt Poul Bæk Pedersen fortæller om de arbejdsprocesser og den værktøjskasse, som han bruger til at udvikle en mere kompakt og bæredygtig bytype. Forelæsningen varer 20:56 min.
Professor Svend Svendsen fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU Byg, fortæller her, hvordan nulenergihuse kan realiseres i både nybyggeri og renovering ved brug af energibesparende løsninger i kombination med vedvarende energi. Forelæsningen varer 15:45 min.
Klimatilpasningsportalen præsenterer viden om klimaændringer og klimatilpasning inden for en række temaer.
Informationen henvender sig til både borgere, kommuner og erhvervsliv. Det er muligt at finde information om den nyeste forskning og udvikling inden for klimatilpasning i og uden for Danmark.
Portalen indeholder desuden nyheder om klimatilpasning og en række konkrete eksempler på tilpasning.
Arbejdet med portalen er forankret i Task Force for Klimatilpasning i Naturstyrelsen og sker i et tværgående samarbejde med en række ministerier, styrelser og interessenter, herunder Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Geoviden nr 4 fra GEUS har fokus på seismisk aktivitet, jordens klimasystem, modellering af grundvandstrømme og jorden som varmekilde. Producent: Geocenter Danmark. Årstal: 2011.
Video om udfordringerne ved uddannelse i forhold til fremtidens energiproduktion. Websitet "Energy Realities" er udviklet af Statoil, New Economist Group, New Scientist og National Geographic Maps.
På baggrund af et større udviklingsarbejde indenfor netværket Globale Gymnasier har en gruppe naturvidenskabelige lærere på Svendborg Gymnasium, Rosborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium og Langkær Gymnasium udarbejdet materiale, der retter sig mod undervisningsforløb i bæredygtig energi.
Formålet er at styrke naturvidenskabelige STX-, HF- og HTX-lærere i at inkludere udviklingslandene, når de underviser indenfor klima-området i relation til:
* bæredygtig energi i udviklingslande
* handlekompetencer i forhold til løsninger i en global optik
* gennemførelse af undervisning, som giver eleverne teknologisk og samfundsmæssig viden i forhold til at kunne deltage i debatten om bæredygtig udvikling som omfatter udviklingslandeMaterialet er udarbejdet med henblik på at anskue energi i en global sammenhæng og fremdrager med en stor casebank blandt andet eksempler fra Zimbabwe og Danmark.
Eksemplet lægger op til en komparativ analyse, hvor eleverne kan navigere fra det lokalt nationale niveau til det globale niveau. Den globale dimension letter forståelsen af energi-området - ved at se på globale energi-strømme forenkles dette sammenlignet med et fokus på de regionale energi-strømme - og ligger samtidig i forlængelse af den tilgang, verdenssamfundet har valgt at anskue klima-problematikken under. Centralt i forløbet er endvidere koblingen mellem nord og syd i fælles forståelse af det globale energi-kredsløb og dettes politiske og økonomiske globale dimensioner.
Klimaforandringerne ødelægger mulighederne for at drive landbrug mange steder i verden. Samtidig bidrager især husdyrbruget til udledningen af klimagasser.
Stamcellekød kan være et blandt mange redskaber til at skaffe mad til klodens voksende befolkning, i dyrkningstanke kan man måske fremover producere kød uden at belaste klimaet. Men giver det anledning til etiske overvejelser? Det diskuteres i dette undervisningsmateriale til gymnasiet.
EET er en samling af naturvidenskabelige aktiviteter aktiviteter om jordens systemer. Hver aktivitetet introducerer datasæt og analyseværktøjer til brug i undervisningen.
DR sætter i dette afsnit af Magasinet Penge fokus på resursekrisen, der lurer forude. Industrien mangler råvarer og der skal flere planeter til at opfylde verdens behov for råvarer i fremtiden. Desuden en god introduktion til vugge til vugge-/cradle to cradle-tankegangen.